Siden oprettet 27. februar 2015

Siden opdateret 29. oktober 2016

Til forsiden

Tilbage

Skriv til mig

Biler 6

Hos marskandisere og på loppemarkeder har jeg gennem tiden bl.a. købt fotografier af biler som regel fotograferet med den stolte ejer ved siden.

Nu prøver jeg på denne vis, om nogle af jer derude kan identificere køretøjerne og personerne. Skriv også til mig, hvis du har supplerende oplysninger eller kommentarer om tidspunkt, sted, begivenhed o.s.v. Brug venligst fotografiets nummer som reference, når du skriver.

Fotografi Kommentarer
Biler 51 Taxaen er en Vauxhall, men ingen yderligere oplysninger om hvor eller hvornår.
Biler 52
I mine øjne ligner det en Fiat. Nummerpladen er KL 28.625, men ingen yderligere oplysninger om hvor eller hvornår.
Biler 53 Fotokort med uniformeret chauffør. På bagsiden skrevet med blyant: 'Pauls gamle vogn på Grænsen mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, 1936'.
Nummerpladen er K 7776.
Biler 54 Mand ved åben vogn. Nummerpladen er U 2018. Ellers ingen oplysninger.
Biler 55 Tre piger foran bil med kaleche. Måske en lillebror i baggrunden. Ellers ingen oplysninger.
Biler 56 Det må vist være en 4xB. Bil, bajere, baby og bedstemor. Ellers ingen oplysninger.
Biler 57
Plymouth med nummerpladen A 269 i lufthavnen i Kastrup.


Billedet har været klæbet op, så jeg læser dateringen som 12. juli 1953.

Robin Taylor skriver: I afsnittet 'Biler', på din glimrende hjemmeside, har jeg en kommentar til billede nr. 57: Du skriver, at du læser årstallet til at være 1953 - men årstallet er 1959 (!) Beviset er bussen bag personbilen: Denne bustype (Volvo B655) bestiltes i 10 eksemplarer af SAS i 1958 - til indsættelse på busruten mellem lufthavnen og den nye Air Terminal i Hammerichsgade, når denne åbnede i januar 1959! Bussen var meget 'moderne' for sin tid, designet af en af SAS' egne arkitekter, Bent Severin, der havde tilstræbt et 'fly-agtigt' udseende til bussen, der ligeledes var bemalet i samme farver som flyene, hvid/grå/blå. Bustypen udgik af driften omkring 1970!
Biler 58
Plymouth A 269 er nu inde i København. Bag masten anes lige en bivogn fra Københavns Sporveje. På bagsiden står blot skrevet med kuglepen ordet 'Far'. Udateret foto.
Biler 59
Samme Plymouth A 269. Ukendt sted og udateret foto.
Biler 60
En tur i sommerhuset med den nye Cortina KJ 45.095. Foto stemplet på bagsiden med 26. oktober 1967, hvilket også kan være fremkaldelsesdagen.
Til forsiden

Tilbage

Skriv til mig

Til toppen